Tillykke med din nye hvalp!

Vores hvalpehold er for hvalpe fra 8 uger til omkring 4 måneder, alt efter race. Hvis din hund er ældre end 4 måneder vil vi som regel anbefale at I starte på vores kursushold i stedet.

Hos os kan du og din hund lære den mest elementære lydighed, såsom at komme, når du kalder og gå pænt i snor. Desuden vil der være forskellige andre øvelser, som styrker lydighed og samarbejde mellem hund og fører. Du vil under træningen kunne få hjælp til at løse de problemer, som du har med hunden i hverdagen.

Fri leg mellem hvalpene indgår ikke på træningsbanen, men i frikvarterene, hvis hundeførerne tillader det. Spørg alle hundeførere først og vær sikker på at alles træningsmål bliver respekteret.

Vi træner tillidsøvelser, samarbejde og almindelig lydighed på hvalpe niveau.
For at deltage på vores hvalpehold skal man ved første træning forevise betalt forsikringspolice(lovpligtig ansvar) og sundhedsbog.

Vores hvalpehold varer 12 gange á 1 time og koster 250 kr. + adm. gebyr.
For at deltage på hvalpehold skal man betale årskontingent i DCH Frederikssund. Årskontingent koster 750 kr. + adm. gebyr.

Der vil være mulighed for at tilmelde sig hvalpehold forår 2024 afhængig af antal tilmeldte. Skriv til kurtis.p.osen@gmail.com ved interesse.

Betaling og endelig tilmelding skal ske via Klub-Modul.

Nyheder

Sponsorer