Træning og hold i DCH Frederikssund
I Frederikssund er det muligt at træne på hvalpehold, kursushold/unghundehold, Familiehund, DCH-Lydighed/konkurrenceprogrammet, Nosework, Rally og Agility. Udover træning bestræber vi os på at have et fælles arrangement i foråret og et julearrangement sidst i november.
Ønsker du særlig rådgivning eller har du brug for at vende en eventuelt uønsket adfærd hos din hund, kan vi være behjælpelige med at sætte dig i kontakt med en adfærdsterapeut. Dette også selvom du ikke er medlem. Det er i DcH gratis (du betaler kun kørsel) og du kan til en hver tid gøre brug af konsulenter, ingen spørgsmål er for små.
Vi forventer at starte hvalpe og kursushold op løbende. Så snart vi er klar med nye hold vil det komme på hjemmesiden under holdet, i nyheder og under tilmelding.
Ønsker du at starte hvalpe- eller ungholdehold, kontakt da venligst en af de respektive instruktører. Kontaktinformation kan findes her på siden.
Praktisk information
Inden træning er det altid en god at lufte sin hund på arealerne inden træning. En hund, der lige hentes ud af bilen og så bliver bedt om at præstere når ikke at klimatisere sig.
Som belønning er det altid godt at have en 3-5 forskellige slags guffer med evt. en klikker som den ene.
En anden praktisk ting som især jer med hvalpe skal huske er, at mange hvalpe ikke har underuld, så i vinterhalvåret er det altid en god ide at huske dækken og en måtte/tæppe, de kan ligge på.
Hunden skal være i fast snor (Ingen flexiliner) i en sele eller halsbånd uden "kvæl".
Er du forhindret i at møde til træning, forventer vi, at du giver din instruktør besked.
Løbske tæver er ALTID velkomne, Du skal blot huske at tæven i discipliner med baner såsom Agility, Rally og NoseWork altid kommer til sidst for ikke at "inficere" banen for de andre hunde. På kursushold/unghundehold, lydighed og på Familiehund, møder man op og stiller sig i yderst, samt ved spring, springer til sidst. HUSK at fortælle din instruktør at din hund er i løb. Husk at det ikke kun er han-hunde der distraheres, det gør tæver også.